Select your language:
 
Select your language
Aftryk
Data Privatliv
Betingelser for Brug
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til eventet, skal du kontakte Arrangør eller Tidtager. race|result har ingen information om eventet.
22.02.2020 | Fredericia, Danmark Crossløbs-serie Sydøstjylland 19/20

Crossløbs-serie for alle - børn og voksne

Crossløb for dig der vil udfordres på puls, underlag og bakker. Du får et mål med din løbetræning hele vinteren, og bevarer motivationen og konditionen i den mørke og kolde tid.

Crossløbs-serie Sydøstjylland består af 7 løb, der arrangeres af og afvikles hos 7 forskellige foreninger i perioden 9. november 2019 - 22. februar 2020.

Hvad er crossløb?

Ved crossløb får du udfordret din teknik og kondition som løber. Distancerne er ikke længere, end alle kan være med – børn og voksne. Vi er væk fra asfalten, og underlaget kan variere fra græs over skovstier til mudder eller andet spændende underlag, og der kan også være skønne bakker, der er med til at give løbene en ekstra twist.

I vores crossløbs-serie er ruterne forskellige, både med hensyn til underlag, højdemeter og variation. Vi lover dig, at du vil opleve et absolut minimum af asfalt. Så blandt de 7 løb, vil du helt sikkert få din egen favorit. Fra vores evaluering, kan vi se at den rute nogle synes er den fedeste, har andre angivet som den kedeligste rute. Så derfor prøver vi at lave noget for enhver smag!

Crossløbs-serien er for alle, både den almindelige motionist, som ikke har fokus på at vinde og løberen, som løber for at få en god placering på resultatlisten.

I crossløbs-serien samler du point i hvert løb, men du behøver ikke at deltage i alle 7 løb. Tilmeld dig hele serien, også selv om du ikke kan deltage i et enkelt eller to løb. Det kan betale sig!

Foruden en individuel konkurrence er der også en holdkonkurrence, se mere under regler. Vil I deltage i denne, er det vigtigt, at alle tilmelder sig i foreningens (holdets) navn. Du kan ikke skifte klub undervejs, så det er vigtigt, at du får informationen med fra starten af. Så er du nemlig med til at samle point til jeres hold. Efter de 7 løb tælles pointene sammen, og vi kårer de 3 bedst placerede foreninger (hold).

Kom og vær med – og oplev den gode stemning blandt andre løbeglade – selv når efterårsregnen eller sneen dækker landskabet.


Løbsdatoer og sted 

Tryk på klubnavn og kom direkte til beskrivelse af løbet (beskrivelse er på siden ca. 1 mdr. før løbet).

Lørdag 9. november Vejle IF Helligkildevej 2, 7100 Vejle
Lørdag 23. november HLLH Rindbækvej 6, 8722 Hedensted (Hedensted Golfklub)
Lørdag 7. december Horsens Orienteringsklub Klubhuset, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens
Lørdag 4. januar Kolding KFUM Atletik & MotionB Bakkeskolen, Seestvej 6, 6000 Kolding
Lørdag 18. januar Juelsminde Runners Hellebjerg Idrætsefterskole, Jens Engbjergs Allé, 7130 Juelsminde
Lørdag 1. februar Taulov Motion Brandsøvej 35, 7000 Fredericia (Skærbæk Strandpark)
Lørdag 22. februar Fredericia Løbeklub Klubhuset, Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia

I tilfælde af en aflysning, har vi den 29. februar 2020 som reservedato. Mere information såfremt dette bliver nødvendigt.
Se reglerne punkt 8 – regler for aflysning.

 

Distance & Tid

Første start 12.00 - dernæst 12.04 & 12.30

Drenge / piger indtil 13 år (grøn start) 1 omgang (ca. 2,5 km) Start kl. 12.04
Drenge / piger 14 – 15 år (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 12.00
Kvinder 16 - 80+ (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 12.00
*** Kvinder 16 - 69 (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km) Start kl. 12.30
Mænd 16 - 69 år (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km) Start kl. 12.30
***Mænd 16 - 69 år (rød start) 2 omgange (ca. 5,0 km) Start kl. 12.00
Mænd 70 år og ældre  (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 12.00

Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december 2018, se mere under regler, punkt 2.

*** Åbne klasser
Der er åben klasse for hhv. kvinder og mænd, der ønsker at løbe en anden distance, end deres aldersgruppe normalt indplacerer dem i:
Kvinder 16 – 69 år; 3 omgange; Sort start
Mænd 16 – 69 år; 2 omgang; Rød start

Løbere, der ønsker at løbe i disse 2 klasser, konkurrerer i den åbne klasse for hhv. kvinder og mænd. De konkurrerer dermed ikke i deres respektive aldersgruppe.

Der kan IKKE skiftes klasse undervejs.

 

Priser  - inkl. tilmeldingsgebyr*

Rød og sort startgruppe
275 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest søndag 27. oktober – herefter er prisen 400 kr.
Enkelt løb: 80 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 100 kr.

Grøn startgruppe
150 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest søndag 27. oktober – herefter er prisen 250 kr.
Enkelt løb: 60 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 80 kr.

* Du bliver ikke pålagt yderligere tilmeldingsgebyr – det er inkl. i prisen. 


Der løbes med startnummer med chip og rygnummer med aldersklasse-markering (krav).

Startnummer er personligt – det må IKKE overdrages til andre!
Start- og rygnummer skal bruges til alle løb – så husk at gemme dit startnummer.
Start- og rygnummer skal være synlig under løbet.

Pris for nyt startnummer: 20 kr. Pris for nyt rygnummer: 5 kr.
Betales på løbsdagen – gerne kontant, ellers mobilepay. Køb af nyt nummer senest 20 minutter før løbsstart.

 

Tilmeldingsfrist

Du kan tilmelde dig online helt frem til kl. 11.30 på løbsdagen, via dette link: Tilmelding

Vi vil opfordre til, at du tilmelder dig inden ankomsten til det enkelte løb. Eftertilmelding på stedet, vil være online fra pc, hvor du selv indtaster og betaler med kreditkort. Så gør det endelig hjemmefra!

 

Praktisk info

  • Crossløbs-serien er et lavpraktisk koncept. Det synes vi er en del af charmen!
  • Vi har ikke ekstra toiletter, ekstra omklædning og dyre lydanlæg. Men bruger det der er på stedet. Derfor kan du opleve kø ved toiletterne og du skal stille dig tættere på startstregen for at høre.
  • Og selvom forholdene nogle steder er små, vægter vi muligheden for en kop varm kaffe + evt. kage efter løbet.
  • Vi sørger for, I ved hvilke forhold der er ved det enkelte løb. Således at I er forberedte på fx toiletkø, hvis der er få toiletter, afstand til start mv.
  • Du kan vælge at få praktiske informationer tilsendt på mail senest torsdagen før hver løbsdag. Eller vælge selv at følge med på Crossløbs-seriens Facebookside. Dette vælges ved tilmeldingen!
  • Ved gruppetilmelding vil det være tilmelderens mail, der tilknyttes alle deltagerne på gruppetilmeldingen. Efterfølgende kan tilmelderen benytte linket i den tilmeldingsmail han/hun får tilbage, og skifte e-mail på de andre på holdet, således at hver især modtager e-mails om praktiske informationer, hvis dette er valgt.


 

Beskrivelse af de enkelte løb
 

1. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Vejle

Vært: Vejle IF

Starten er lige ved Vejle Atletik Stadion, og ruten er GPS opmålt til 2,59 km. Du får 51 højdemeter pr. runde, på en super smuk og kuperet rute, som giver deltagerne en spændende dag i Nørreskoven.

Ruten er ny i år! Bemærk, at vi løber den ”modsatte” vej rundt.

  • Lørdag 9. november 2019 kl. 12.00
  • Omklædning / nummerudlevering (fra kl. 11:00): Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle
  • Parkering: Der er en del parkeringspladser lige uden for Vejle Atletik Stadion. Hvis de er optaget, kan der parkeres ved Nørremarkscentret ca. 1 km derfra.
  • Start / Mål: På Vejle Atletik Stadion, på indersiden af klubhuset.
  • Der er omklædning, bad og toiletter i klubhuset.
  • Der er mulighed for at købe kaffe, te, kakao, kage, boller og frugt efter løbet.

Ved start og mål løbes cirka 200 meter på asfalt. Resten af ruten er på grusstier og skovstier.

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,2 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,6 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,80 km)

Start og mål er 50 meter fra stævnekontoret. Ruten løbes på småkuperede grusveje 1100 meter. Derefter skovstier og græsstier de næste 1000 meter, hvor ruten bliver kuperet og hvor der er stigningsprocenter på op 15%. Så kommer 15 meter skovbund efterfulgt af ujævn skovsti, med lidt grene og sten i bunden. De sidste 200 meter på runden er på en god bred grusvej.

 

 

2. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Hedensted.

Vært: HLLH

  • Lørdag 23. november 2019 kl. 12:00
  • Mødested: Hedensted Golfklub, Rindbækvej 6, 8722 Hedensted
  • Nummerudlevering fra kl. 11.00
  • Parkering: P-pladsen fyldes op. Derefter kan der kantparkeres i venstre side af vejen i retning mod golfklubben.
  • Der er omklædningsfaciliteter, bad og 3-4 toiletter i forbindelse med stævnecenteret
  • Der må på intet tidspunkt hverken løbes eller varmes op på golfbanen.
  • Efter løbet kan der købes te, kaffe, kakao, boller og kage – enhedspris på kr. 5,00. Vi ved godt lokalet ikke er stort, men der er hjerterum:-)

Video af ruten kan du se her: https://youtu.be/9G8f_DSRFgc

Ruten er velegnet til cross-sko eller lignende. Der er ikke asfalt på ruten.

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (4,94 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (2,47 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (7,41 km)

 

 

3. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Horsens.

Vært: Horsens Orienteringsklub

  • Lørdag 7. december, fra kl. 12:00
  • Omklædning / nummerudlevering (fra kl. 11:00): Horsens Orienteringsklub, Klubhuset, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens
  • Parkering: Større p-plads ved klubhus, kantparkering i den ene side af Åbjergskovvej samt øvrige p-pladser langs vejen.
  • Start / Mål: 400 m fra klubhuset - der vil være god afmærkning fra klubhus og til start/mål.
  • Ved startområdet er der en trailer/telt, hvor du kan opbevarer din overtrækstrøje medens du løber. Medbring selv pose med navn, som du kan have jakken i, så får vi ikke forbyttet jakkerne - sorte løbejakker er der jo mange af :-)
  • I det gamle hyggelige klubhus er omklædning og badeforholdene ikke store, så forvent kø.
  • Der er 2 toiletter i klubhuset og 2 toiletter i lejet toiletvogn.
  • Der er mulighed for at kaffe, te, øl, vand, brød og kage efter løbet.

Start og mål er ca. 400 meter fra Horsens Orienteringsklubs klubhus. Hele ruten løbes på skovstier, og vi starter på en god bred skovsti. Efter ca. 500 m indsnævres stien kort, inden vi løber ned langs Bygholm Sø. Der er et godt mellemstykke på ca. 1,5 km i kuperet terræn på god skovsti, og dernæst løbses der ca. 200 meter ad smal ridesti. De sidste 300 meter på runden er på en god bred skovsti. Ved mål vil der være mulighed for at få et krus vand.

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,0 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,5 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,50 km)

 

 

4. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Kolding

Vært: Kolding KFUM Atletik og Motion

  • Lørdag 4. januar 2020, fra kl. 12:00
  • Nummer udlevering (fra kl. 11:00): Bakkeskolens Aula, Seestvej 6, 6000 Kolding.
  • Parkering ved skolen samt sideparkering langs veje. Tag hensyn til beboerne i området.
  • Nummerudlevering i skolens aula.
  • Omklædning og toiletter på Bakkeskolen.
  • Start / Mål: Lige uden for skolen (på nordsiden - ved stisystem).
  • Efter løbet sælges der kaffe, the, saft og kage i aulaen.
  • Skiltning vil vise vej til nummerudlevering, toiletter, omklædning og start.

Der forventes at løbet er på samme rute som i november 2018, dog med evt. små ændringer. 

Rutens underlaget er ral/småsten ca. 75 % af ruten, asfalt forekommer kun i start/mål og ved passage af stier (ca. 2 meter ad gangen), resten af ruten er græs. På ruten er der modløb på brede stier (med 1,5 m i hver retning). Ruten går også omkring skolens legeplads. Ruten er velegnet til trailsko og løbesko med grov sål-profil (dvs. ikke atletik pig-sko).

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,0 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,50 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,50 km)


 

Profil.

 

 

5. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Juelsminde.

Vært: Juelsminde Runners
Vær opmærksom på, at al aktivitet samlet på Hellebjerg Idrætsefterskole!

Start og mål er på Hellebjerg Idrætsefterskole Stadion.
Ruten er i naturskønt område, og en runde er ca. 2,5 km med 45 højdemeter. Underlaget er varieret, du vil opleve kunststof/asfalt grus græs og skovbund

  • Lørdag 18. januar fra kl. 12.00
  • Udlevering af startnumre / eftertilmelding (fra kl. 11:00): Hellebjerg Idrætsefterskole Hallen, Jens Egebergs Allé 4, 7100 Juelsminde
  • Omklædning og toiletter: Hellebjerg Idrætsefterskole Hallen
  • Start / Mål: Stadion på Hellebjerg Idrætsefterskole
  • Parkering: Hellebjerg Idrætsefterskole, Jens Engbjergs Allé, 7130 Juelsminde og Juelsminde Skole, Vejlevej 7 (100 meter fra Hellebjerg)
  • Forplejning efter løbet: Hellebjerg idrætsefterskole Hallen
     

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,0 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,50 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,50 km)


 

 

6. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted ved Skærbæk Strandpark.

Vært: Taulov Motion

Igen i år har vi samlet løb og efterfølgende hygge i det naturskønne område ved Skærbæk Strandpark.  Desværre kan der være lidt gang fra parkeringspladserne rundt i byen og til området, men orienter jer på kortene og tá den korteste rute og der er max ca. 500 meter at gå (se kort).

Selve løbet tager udgangspunkt på plænen ved Strandparken, Brandsøvej 35 (ved restaurant Strandparken)

Ruten er lagt i naturskønt område, hvor du får lov at prøve kræfter med lidt forskelligt underlag. Der er græsmarker med brede spor, der vil være trapper, sand, mudder, skovbund, brede skovstier og single trail spor. 

 

Efter løbet vil der være mulighed for hygge i 2 huse, kajakklubbens hus, Brandsøvej 33C, her er der mulighed for køb af  kage, boller, the, varmcacao og kaffe. I samme område vil der være nummer udlevering og eftertilmelding.
I hus og hygge området er der et separat hus med to omklædningsrum, her er der mulighed for at skifte til lidt tørt tøj, men desværre er der ikke mulighed for bad.


Der er ca. 200m til start og mål området fra hytterne. (se kort)

  • Lørdag 1. februar kl. 12.00
  • Nummerudlevering (fra kl. 11:00)
  • Omklædning: I Skærbæk Kajakklub, Brandsøvej 33C, Skærbæk, 7000 Fredericia
  • Start / Mål: Skærbæk Strandpark, Brandsøvej 35 (ved Restaurant Strandparken), Skærbæk, 7000 Fredericia 
  • Fra omklædning til start/mål er der ca. 200 m
  • Ingen bad - men mulighed for at skifte til tørt tøj efter løbet
  • Ved startområdet er der en trailer/telt, hvor du kan opbevarer din overtrækstrøje medens du løber. Medbring selv pose med navn, som du kan have jakken i, så får vi ikke forbyttet jakkerne - sorte løbejakker er der jo mange af :-)
  • Toiletter ved Restaurant Strandparken og i kajakklubben (se kort)
  • Efter løbet sælges der kaffe, te, kage og boller i kajakklubbens klubhus

Bemærk, der kan ikke køres ned til kajakklubben. Du skal benytte de parkeringsmuligheder vi har angivet på kortet.
Adresse for start / mål er: Brandsøvej 35, 7000 Fredericia

Lidt mere om ruten:
Vi starter hårdt ud med at løbe op ad bakke på græs, på toppen af bakken kan du nyde den skønne udsigt mens du får pulsen ned, og holder øje med dine medløbere.  På en kort fladere strækning på græs og grusvej du har her muligheden for at få syren ud af benene, inden turen igen går ind i skoven, og ned mod vandet hvor du skal på stranden, inden turen igen gå op af de ”100 trin”  og en tur rundt i skoven inden det igen går ned ad bakken på den bløde skovbund. Her efter et flat stykke langs vandet inden du skal op i himlen på plænen og ud på endnu en tur....

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 4,7 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,35 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,05 km)

 

Her kan du se, hvor du finder omklæding, start/målområde og toiletter. 

 

Parkering:
Hjælp os alle, ved ikke at parkere de 2 steder, hvor løberuten er:-)

 

7. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Fredericia

Vært: Fredericia Løbeklub

7. løb er også sæsonafslutning, så vi håber at se flest mulige til dette løb samt den efterfølgende afslutning. 

  • Lørdag 22. februar kl. 12.00
  • Omklædning / eftertilmelding (fra kl. 11:00): Fredericia Løbeklub, Vestre Ringvej 100. Indgangen er lige ved siden af Monjasa Park fodboldstadion.
  • Omklædningen er i kælderen, og du skal gå via spillerindgangen til og fra omklædningen. Der er ikke opsyn i kælderen, så lad ikke din taske stå i omklædningsrummet
  • Start / Mål: 100 meter fra Fredericia Løbeklubs klublokaler
  • Der er mulighed for at købe kaffe, te, varm kakao, sodavand og kage i løbeklubbens lokaler, frem til præmieoverrækkelsen kl. 14.15
  • Efter løbet vil der være præmieoverrækkelse fra kl. 14.15 i HAL 6 i Fredericia Idrætscenter (Indgang tæt ved Start / Mål – Se infostandere). Præmieoverrækkelsen vil foregå i hallen, og der vil ikke være stillet borde / stole op, da vi i år er rigtig mange deltagere. Så bliv evt. i løbeklubbens lokaler, frem til kl. 14.15
  • Der er medalje til ALLE børn (skal være tilstede) samt placeringspræmier til aldersgrupperne. Se punkt 5.2 i reglerne om kriterierne for præmier i aldersgrupperne.
  • Der vil også være en lille præmie til de deltagere der har løbet med i alle 7 løb (du skal være fysisk til stede).

VIGTIGT: DU SKAL HAVE RENE SKO PÅ TIL PRÆMIEOVERRÆKKELSEN - SÅ MEDBRING SKIFTESKO 

Start og mål er kun 100 m fra Fredericia Løbeklubs klublokaler. Ruten er på grusstier og -veje. En omgang er 2,5 km og du vil møde 3 stigninger, samlet 53 højdemetre pr. omgang. Ruten kan løbes med både trailsko og almindelige løbesko. Er du atletikudøver anbefaler vi at du ikke bruger dine pigsko (atletik-pigsko), da underlaget er forholdvis hårdt (afhænger dog af vejret).

 

 

 

 

Gældende regler Crossløbs-serie DGI Sydøstjylland 2019 - 2020

1.  Den Sydøstjyske Crossløbs-serie afvikles hvert år i perioden oktober – marts. Serien består af syv løb, som udgangspunkt afvikles de første 3 før jul og de sidste 4 efter nytår. Afviklingsplanen for den kommende sæson udsendes senest 1½ måned før 1. løb.

Alle kan deltage i Crossløbs-serien, og har mulighed for at vinde den individuelle konkurrence.

For at deltage i holdkonkurrencen skal deltagerne være tilmeldt i holdets navn. Et hold kan fx være en forening (løbeklub, idrætsforening eller anden type forening), firma, skole, familie eller anden sammensætning.
En løber kan kun være tilmeldt på ét hold, og der kan IKKE skiftes hold/klub undervejs i crossløbs-serien.

2. Aldersgrupper

Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december, i det år hvor serien afvikles (2019) * som anført nedenfor:

Drenge/piger      Indtil 7 år                    - 2012
Drenge/piger           8-9 år            2010 - 2011
Drenge/piger       10-11 år            2008 - 2009
Drenge/piger       12-13 år            2006 - 2007
Drenge/piger       14-15 år            2004 - 2005
Mænd/kvinder     16-19 år            2000 - 2003
Mænd/kvinder     20-29 år            1990 - 1999
Mænd/kvinder     30-34 år            1985 - 1989
Mænd/kvinder     35-39 år            1980 - 1984
Mænd/kvinder     40-44 år            1975 - 1979
Mænd/kvinder     45-49 år            1970 - 1974
Mænd/kvinder     50-54 år            1965 - 1969
Mænd/kvinder     55-59 år            1960 - 1964
Mænd/kvinder     60-64 år            1955 - 1959
Mænd/kvinder     65-69 år            1950 - 1954
Mænd/kvinder     70+ år                        - 1949

* Eksempel på indplacering i aldersgruppe:

Er du 39 år den 31. december 2019 deltager du i klassen 34-39 år.
Er du fyldt 40 år den 31. december 2019 deltager du i klassen 40-44 år.
 

3. Distancer:   

Drenge/piger indtil 13 år:       1 omgang (ca. 2,5 km)            Grøn start
Drenge / piger 14-15 år:         2 omgange (ca. 5 km)             Rød start
Kvinder 16-70+ år:                   2 omgange (ca. 5 km)             Rød start
* Kvinder 16-69 år                  3 omgange (ca. 7,5 km)          Sort start
Mænd 16-69 år:                       3 omgange (ca. 7,5 km)          Sort start
* Mænd 16-69 år                    2 omgange (ca. 5 km)             Rød start
Mænd 70 år og ældre:            2 omgange (ca. 5 km)             Rød start

* Åbne klasser:

Der er åben klasse for hhv. kvinder og mænd, der ønsker at løbe anden distance, end deres aldersgruppe normalt indplacerer dem i:

Kvinder 16-69 år                     3 omgange                              Sort start

Mænd 16-69 år                      2 omgang                                Rød start

Løbere, der ønsker at løbe i disse 2 klasser, konkurrerer i den åbne klasse for hhv. kvinder og mænd. De konkurrerer dermed ikke i deres respektive aldersklasse (se evt. punkt 2 for aldersklasser).

Der kan IKKE skiftes klasse undervejs.


4. Tilmelding m.m. 

4.1     Tilmelding sker via www.run2u.dk. Tilmelding kan ske til hele crossløbs-serien, eller til enkelt løb.

4.2   Startnumre: Hver tilmeldt løber får tildelt et startnummer samt rygnummer med aldersklasse-markering. Løberne beholder det tildelte start- og rygnummer i alle løb.

Den enkelte løber er selv ansvarlig for at medbringe såvel start- og rygnummer ved hvert løb. Det er ikke tilladt at folde eller ændre på størrelsen af startnummeret.
En løber, der kommer i mål uden startnummer, får ikke sin tid registreret.

Manglende aldersklasse-markering kan få betydning ved behandling af protester.

Startnummer er strengt personligt – og må ikke overdrages til en anden. Dette pga. pointgivning i den samlede crossløbs-serie.

Startnumrene har følgende farver:

       - grønt startnummer = alle løbere, der løber 1 omgang
       - rødt startnummer = alle løbere, der løber 2 omgange                        
       - sort startnummer = alle løbere, der løber 3 omgange                        

 

5. Afvikling: 

5.1     Resultater og pointgivning: Ud fra placering opnår du følgende point i din klasse:

1   70 point
2   64 point
3   58 point
4   53 point
5   50 point
6   48 point
7   46 point
8   44 point
9   42 point
10 41 point
11 40 point osv. ned til 1 point. Er der mere end 50 i en gruppe får resten 1 point.

5.1.2     Placering og protest
I tilfælde hvor chippen giver en placering, som er dårligere end den visuelle, er det løberen selv som skal gøre cross-udvalget opmærksom på dette.

5.1.3     Protest
Protesten skal indsendes senest 24 timer efter løbet til sydoestjylland@dgi.dk, protesten behandles af cross-udvalget.

Ved sidste løb skal protest afgives senest kl. 14.00, således protesten kan behandles inden præmieoverrækkelsen.


5.2 Præmier:

5.2.1     Individuel konkurrence:
Der er præmier til nr. 1, 2 og 3 i alle aldersklasser samt i de 2 åbne klasser, kvinder 16-69 år (3 omgange) og mænd 16-69 år (2 omgange).

Ved rød og sort start, skal der være minimum 5 løbere i en aldersgruppe inden 2. præmie uddeles. Og minimum 10 løbere inden 3. præmie uddeles. Ved grøn start uddeles 2. og 3. præmie uanset antal deltagere i aldersgruppen.


Vinderen er den, der har flest point sammenlagt i 5 ud af 7 løb. De 5 bedste løb tæller. For at komme i betragtning til præmie skal man gennemføre mindst 3 løb.

I tilfælde af pointlighed mellem to løbere afgøres placeringen på grundlag af følgende prioritering:

  1. Placering i sidste løb.
  2. Hvis ingen af dem er med i sidste løb, er det tidligere løb der er gældende.  

5.2.2   Holdkonkurrence:
Gennem hele serien sammentælles pointene fra alle løbere på holdet (foreningen). De 10 løbere på holdet, som samlet opnår flest point, tæller med i holdkonkurrencen. Holdet dannes automatisk på baggrund af resultatlisten, og en forening har derfor kun 1 hold a 10 løbere, som tæller med, uanset hvor mange deltagere man stiller med.

Har holdet færre end 10 løbere, tæller alle løbernes point med.

Efter alle 7 løb tælles pointene sammen fra holdets (foreningens) 10 bedst placerede løbere. Point fra alle 7 løb tæller med.

Ved pointlighed afgøres placeringen på grundlag af:

  1. Flest point samlet af de 10 gældende løbere i sidste løb.
  2. Flest point samlet af de 10 gældende løbere i næstsidste løb.
  3. Flest point samlet af de 10 gældende løbere i det tredjesidste løb.

Resultatlisten for holdkonkurrencen viser kun hold med minimum 4 løbere.


6. Praktiske oplysninger:

6.1     Resultatliste vil kunne ses på Run2u.dk

6.2     På Run2u.dk, Crossløbs-seriens facebookside samt via mail, informeres før hvert løb om rute, start- og målområde, mulighed for køb af forplejning mv.
 

7. Forenings- / holdskifte 

Foreningsskifte / holdskifte under en igangværende crossløbs-serie kan ikke lade sig gøre.

 

8. Regler for aflysning

Løbet aflyses, hvis DMI eller politiet varsler, at al unødvendig udkørsel i området omkring løbet frarådes, eller hvis vejrforholdene på stedet gør, at det er farligt at gennemføre løbet, fx storm, kraftig isslag eller snestorm. En evt. aflysning varsles på løbets hjemmeside og facebook-side senest 3 timer før løbsstart. Da evt. aflysning skyldes force majeure, refunderes deltagergebyret ikke. Løbet vil så vidt muligt blive afviklet på et andet tidspunkt, der er fastsat en reservedato den 29. februar 2020.

 

UA-19431297-12