Select your language:
 
Select your language
Aftryk
Data Privatliv
Betingelser for Brug
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til eventet, skal du kontakte Arrangør eller Tidtager. race|result har ingen information om eventet.
09-06-2016 | Sønderborg, Danmark Bike & Run stafetten Sønderborg

Deltag i Sønderborgs sjove motionsevent for dig og din arbejdsplads, familie, venner og naboer. Med Bike & Run Stafetten får I en dag med bevægelse og motion, teambuilding og sjove oplevelser sammen med de andre deltagere. En fælles motionsoplevelse giver energi og begejstring - på arbejdspladsen og i fritiden.

Sted
Start og mål på sportspladsen ved SFS-Hallen, Borgmester Andersens Vej 100, 6400 Sønderborg.

Løberne skal løbe 5 km i det dejlige og smukke Spang, skovområdet ved Kathrinelund, Høruphav og Sønderskoven. Så der venter en dejlig oplevelse i naturen.

Cyklisterne cykler primært de 13,6 km på cykelsti og ad mindre veje, hvor der er flot udsigt til vej, skov og marker.

Møde- og starttid
Vi anbefaler, at I møder mindst 30 minutter før løbsstart kl. 18.00. I skal melde jeres ankomst i teltet på sportspladsen. Her får I udleveret startnummer og chip.

I kan også eftertilmelde hold på selve dagen.

Rækker og præmier
I kan stille op i herre-, dame eller mixrække, og der er præmier til vinderne i alle rækker.

Der er også lækre lodtrækningspræmier, hvor vi trækker lod blandt alle hold, der deltager.

Disse skal dog være tilstede.

Omklædning og bad
Der er mulighed for gratis omklædning og bad i SFS-Hallen.

Forplejning
Der er mulighed for at købe drikkevarer og lidt at spise i start- og målområdet. Vi udleverer selvfølgelig gratis postevand til deltagerne.

Telt i start- og målområdet
Der er mulighed for at stille jeres egen pavillon eller telt op til holdet i nærheden af start- og målområdet på de grønne områder.

Elektronisk tidtagning
I får udleveret en chip, når I melder jeres ankomst. Chippen skal sidde på højre ankel og skiftes mellem hver deltager på holdet. Vi står parat med vejledning, hvis det bliver nødvendigt.

Husk, at chippen skal afleveres igen efter løbet.

For holdets cyklister
Husk cykelhjelm (påbudt). Vi følger selvfølgelig færdselsloven, som vi beder jer respektere, så alle kommer sikkert i mål.

Grupper

Bike og Run