Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
29.08.2021 | Vejle, Denmark Løb for Lengasti 2021 (Vejle)

 

LØB FOR LENGASTI

Søndag den 29. august 2021 kl. 11.00
Vejle Atletik Stadion

 

5 km walk | 5 km løb

10 km walk | 10 km løb


Voksen 110 kroner
Barn 60 kroner
Barn i barne-/klapvogn gratis

 



Søndag den 29. august 2021 inviterer foreningen Masaibarn igen til Løb for Lengasti - et velgørenhedsløb for hele familien, hvor pengene går til masaibørnene på børnecenteret Lengasti Children Center i Tanzania. Med din deltagelse er du med til at sikre børnene den fremtid de fortjener. Du kan læse om vores arbejde med børnene længere nede på siden. Siden løbets start i 2016 har vi sammen med deltagere, hjælpere og sponsorer skabt en hyggelig tradition i Vejle. Løbet afholdes hvert år i april, men grundet corona afholdes løbet i august i stedet.

 

Inviter familien, vennerne og kollegaerne med en tur i skoven søndag den 29. august 2021, hvor der er garanti for hygge og højt humør. Fortvivl ikke hvis du ikke er den store løber. Her er plads til alle og du vælger helt selv om du vil nyde den skønne tur gående eller løbende og du er meget velkommen med barne-/klapvogn. Indtægterne fra det årlige motionsløb har en stor betydning for vores projekter med masaibørnene og vi håber derfor du vil støtte med din deltagelse i løbet. Klik her for at gå direkte til tilmelding.

 

 



 

LØB FOR LENGASTI

Søndag den 29. august 2021 kl. 11.00

Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle

Gratis parkering lige udenfor stadion

 

10.00 åbner vi hvor du afhente dit startnummer og få information om projektet og børnene.

10.45 står vi klar ved startlinjen til fælles opvarmning og information.

11.00 sættes løbet i gang. Der er forfriskninger på stadion når du kommer i mål.

12.30 er sidste løber kommet over målstregen. Herefter er der lodtrækning om sponsorpræmier.

13.00 takker vi af og siger på gensyn til næste års løb.

 

Du kommer ud på en naturskøn rute i og omkring Nørreskoven med opløbsstrækning på atletikbanen. Se ruten her. Ruten er på 5 km. og gentages for deltagere på 10 km. Du vælger selv om du vil løbe eller gå. Der tages tid på din tur og efter løbet kan du finde resultat og diplom her på siden. Billeder fra løbet vil ligeledes kunne findes online.

 

Vi følger coronasituationen tæt og overholder de gældende retningslinjer til løbet. Vi forventer desuden at vejret i august gør at vi kan uddele startnumre og trække lod om præmier udenfor.

 

Følg begivenheden på Facebook her: Løb for Lengasti 2021 (Vejle). Vi håber at du har lyst til at dele begivenheden med familie og venner på Facebook.

 


Tilmeld dig med få klik

Voksen (årgang 2008 og ældre): 110 kroner
Barn (årgang 2009 og yngre): 60 kroner
Barn i barne-/klapvogne: Gratis

 

Tilmelding online sker med betalingskort eller MobilePay til nr. 98673. Du kan tilmelde en eller flere deltagere med én samlet betaling. Klik her for at gå direkte til tilmelding. Onlinetilmelding lukker lørdag den 28. august 2021 kl. 23.59. Du kan herefter tilmelde dig med MobilePay eller kontant på stadion på løbsdagen.

 

 


 


Hvorfor løber vi for Lengasti?

Siden 2012 har den danske forening Masaibarn haft ansvaret for 11 masaibørn på Lengasti Children Center. Et børnecenter for udsatte børn i masailandsbyen Lengasti i det nordlige Tanzania. Masaibarns medlemmer har sikret børnene en god barndom på trods af en hård start på livet. Landsbyen ligger øde og er uden gode skolemuligheder. Med støtte fra sponsorer går børnene på kostskolen Haradali School langt hjemmefra. Børnecenteret er dog stadig deres hjem og i skoleferierne er de hjemme i landsbyen, hvor de har brug for trygge og velkendte rammer for at lade op til nye udfordringer på skolen.

 

Med din deltagelse i løbet er du med til at sikre børnene et hjem med adgang til:

  • Rent vand
  • Nærende måltider
  • Støtte og aktiviteter
  • Medicin og hospitalsbesøg

Masaibarns bestyrelse arbejder frivilligt og ulønnet, og foreningens administrationsomkostninger udgør mindre end 5 %. Vi er stolte af dette tal som betyder at for hver 100 kroner vi modtager, går mere end 95 kroner til vores projekter. Foreningen er også godkendt af Indsamlingsnævnet til at foretage indsamlinger. Det er din garanti for at din støtte ender det rigtige sted. 

 

Ønsker du at støtte vores arbejde med masaibørnene, kan det foruden deltalgelse i løbet ske med en donation med MobilePay til 98673 eller bankoverførsel til regnr. 5479 kontonr. 2939077. Du kan også starte et sponsorat på et valgfrit månedligt beløb. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.

 

 

Du kan finde mere info på
www.facebook.com/lobforlengasti
www.facebook.com/masaibarn
www.masaibarn.dk
Billeder fra seneste løb i 2019 kan findes på Facebook.

 

Kontaktperson
Kasper Birch
kasper@masaibarn.dk