Select your language:
 
Select your language
Imprint
Data Privacy
Terms of Use
Contact
If you have questions about an event, please contact the organizer or race timer. race result has no information about the event.
2020-09-08 | Stjær, Denmark DPM Enkeltstart Stjær

Invitation til De Danske politimesterskaber i landevejscykling og 1. afd. af DMI Cup d. 8. og 9. sep 2020.


PI, Aarhus byder alle cykelryttere velkommen til de Danske Politimesterskaber i landevejscykling, som samtidig er 1. afd. af årets DMI cup. Stævnet, der afvikles i noget af Danmarks bedste og mest udfordrende cykelterræn med udgangspunkt i Stjær i Østjylland, er også et af iagttagelsesløbene til De Europæiske Politimesterskaber i Schweiz i september 2020.

Der køres i følgende klasser i både linjeløbet og enkeltstarten:
-    Damer, åben for alle og afvikles som mesterskab.
-    Klasse 4, alle som i 2020 fylder 60 år eller ældre.
-    Klasse 3, alle som i 2020 fylder 50 år og op til 59 år.
-    Klasse 2, alle som i 2020 fylder 40 år og op til 49 år.
-    Klasse 1, alle som i 2020 fylder 21 år og op til 39 år.
-    Mesterskabsklassen, er åben for alle og afvikles som mesterskab.

Ryttere, der ønsker at komme i betragtning til landsholdet, skal stille til start i mesterskabsklassen i både enkeltstart og linieløb. For damerne er det naturligvis dameklassen.

Enkeltstarten afvikles på en 24 km rundstrækning med start og mål på Vesterbro i Stjær. Ruten er både lettere kuperet og teknisk udfordrende. Den byder på ca. 214 højdemeter, og der kan blive brug for den store og lille klinge, da der både er stigninger, nedkørsler og rundkørsler. Især vil jeg fremhæve nedkørslen mod Høver, hvor hastigheden nemt kan ramme 70-80 km/t, ligesom de 4 rundkørsler i Harlev udfordrer svingteknikken. Rytterne anbefales at disponere med kræfterne, da man ca. 3 km før rammer en længere stigning med en gennemsnitsstigning på 6%.

Ruten vil være markeret med pile, ligesom der vil være bemandede vejvisningsposter.

 

Stævnekontor og parkering:
Stjær Boldklub, Vesterbro, Stjær. Stævnekontoret er åbent for nummerudlevering d. 2/6 fra kl. 1100 og åbent d. 3/6 fra kl. 0900.
Parkering begge dage på p-plads og græsareal ved stævnekontoret.

Omklædning og bad:
Der er omklædning og bad i Stjærhallen – ca. 200 m fra stævnekontoret. Der må IKKE parkeres ved Stjærhallen.

Indkvartering: Ved egen foranstaltning.

Præmieoverrækkelse og bespisning.
Begge dage vil der efter løbene være præmieoverrækkelse og spisning i Stjærhallen.

Tilmelding og betaling til løb og spisning:
Prisen for deltagelse i cykelløb:     150 kr. pr. løb.
Prisen for spisning den 2. juni:    150 kr.
Prisen for spisning den 3 juni:    150 kr.

Forbehold:
Meget er usikkert i denne Covid 19 tid, hvorfor både stævne og afvikling kan ændre sig i forhold til invitationen. Vi følger myndighedernes anvisninger, men håber at kunne gennemføre stævnet på forsvarlig vis for både deltagere, officials og omkringboende.

Med sportslig hilsen

Per Bennekov, cykelafdelingen
PI, Aarhus