Select your language:
 
Select your language
Aftryk
Data Privatliv
Betingelser for Brug
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til eventet, skal du kontakte Arrangør eller Tidtager. race|result har ingen information om eventet.
09-09-2017 | Middelfart, Danmark Kongebroløbet 2017

Kongebroløbet 2017

Kongebroløbet er et motionsarrangement for alle friske piger og drenge i alle aldersklasser. Et motionsarrangement, hvor du oplever dig selv på en helt ny måde. Du får det godt af at løbe, og det er netop tanken om »velvære gennem motion«, der ligger bag KONGEBROLØBET.

Ruten på 9,6 km har været brugt til det traditionsrige Kongebroløb siden 1977, og man får lejlighed til at se en stor del af det smukke og varierede terræn på Hindsgavl. Halvøen rummer helt specielle landskabelige, naturmæssige samt kulturhistoriske værdier.  

Kongebroløbet – 2 ruter, afmærket m/rutepæle:
Den lange rute på 9,6 km, mærket med blå - start kl.15.00. 

Den korte rute på 6,0 km, mærket med rød - start kl. 15.10. 

I anledning af 40 års Jubilæum: 

Børneløb på 3,0 km, aldersgruppe 0–11 år. Det anbefales at Barnet ledsages af en forælder - starter kl. 14.00.

Startgebyr: 
Voksne kr. 100,- og børn under 14 år kr. 50,-. 

Børneløb 1 voksen og 1 barn med startnummeret, aldersgruppe 0-11 år kr. 50,-.

Online gebyr på 6,25 kr. pr. deltager.

Ved tilmelding eller ændring af navn/rute på selve løbsdagen + kr. 25,-. 

Pokaler: 
Vi har udsat en vandrepokal til det største firmahold og det største skolehold. Kongebropokalerne skal vindes 3 gange i træk eller 5 gange i alt, for at blive ejendom. Hvis man et enkelt år skal aflevere Kongebropokalen til et andet hold, får man en erindringspokal

Hvad er FIRMAHOLD?

Deltagerne skal være ansat i firmaet, men den ansattes ægtefælle og børn kan deltage på firmaholdet. Andre familiemedlemmer eller bekendte kan ikke deltage på firmaholdet. Derfor -  saml firmaholdet allerede nu, og kom i gang med træningen, eks. ved at benytte de opmærkede ruter.

Hvad er SKOLEHOLD?

 Det kan være folkeskoler - private skoler - ungdomsskoler - gymnasier m.v. Det gælder for den enkelte skole om, at få så mange lærere og elever med som muligt. Derfor - saml dit/jeres hold nu, og kom i gang med træningen, eks. ved at benytte de opmærkede ruter.

Hvordan foregår det?

Alle starter på Middelfart Stadion. Ruten går ad smukke stier gennem Hindsgavl skoven. Her løber man først til Teglgård, Odden, Hindsgav Naturpark Dyrehaven, Galsklint og under den gamle Lillebæltsbro til Kongebrogården, Grimmershus og tilbage til Stadion, hvor opløbet finder sted.

Kongebrodiplom.

Alle, som gennemfører løbet inden for løbets maksimumtid på 2 timer, kan senere downloade og udskrive et diplom, hvorpå såvel placering som tid er påført. Da løbet er et motionsløb - med tyk streg under motion – er det vigtigste ikke tiden eller placeringen, men det at gennemføre turen. I øvrigt kan du umiddelbart efter løbets afslutning se resultaterne her.

Tilmelding til Kongebroløbet. 
Der er åben for onlinetilmelding til og med den 8. september 2017.

Forhåndstilmeldingen til kongebroløbet åbner 15. april til og med 1. september 2017
Når forhåndstilmeldingen er slut, findes pokalvinderen af største Firma- og Skolehold. 

Tilmeldingen skal foregå online.

Bevis for tilmelding: 
Du kan tjekke, om du er tilmeldt Klik her. Startnummer og chip udleveres på Stadion, Firma- og Skolehold kan afhente startnummer og chip efter aftale med vores kontor tlf. 6441 2090.

HUSK! i Kongebroløbet inddeler vi løberne i aldersgrupper.

Kvinder - mænd: 0 - 6 år, 7 - 8 år, 9 - 10 år, 11 - 12 år, 13 - 14 år, 15 - 19 år, 20 - 34 år, 35 - 39 år, 40 - 44 år, 45 - 49 år, 50 - 54 år, 55 - 59 år 60 - 64 år, 65 - 69 år, 70 år og derover.

Tidtagning ved Kongebroløbet.

Kongebroløbet anvender engangschip fra Run2u.dk Skal bæres synligt på brystet og må ikke tildækkes.

NB: Egne chip kan IKKE benyttes

Sådan virker din chip...

Chippen har funktion som et personligt stopur. I det øjeblik du løber over de rødbrune måtter ved start/mål foretages en registrering. Herved finder vi din effektive løbetid – også kaldet nettotiden. Beregnet bruttotid er tiden fra startskud til passage af mållinjen.
Første deltager i mål er vinder uanset netto tid.

Chippen er personlig og må ikke overlades til anden person.

Hermed nogle praktiske LØBSINFORMATIONER:

Startnummer med chip:

·         Udleveres på Stadion på løbsdagen fra kl. 12.00.

·         Startnummeret, som udleveres, skal bæres synligt på brystet.

·         Sæt startnummeret fast med alle 4 sikkerhedsnåle.

·         Det er meget vigtigt, at det er den tilmeldte, som løber med nummeret, da det er det eneste som er registreret i vores system. Derfor - pas på ikke at forbytte de tildelte startnumre.

·         Alle, der løber 6 km, har sorte tal på rød bund på deres startnumre.

·         Alle, der løber 9,6 km, har sorte tal på blå bund på deres startnumre.

Ruter/opløb:

Kongebroløbet består af 2 ruter, 6,0 km og 9,6 km. Starten på 9,6 km foregår kl. 15.00, 6,0 km kl. 15.10. Begge ruter er godt afmærket og ruterne går flere gange sammen, så hold godt øje med afmærkningerne hhv. rød og blå markeringer på pælene. På Stadion vil der være målopløb, som vil være tydeligt afmærket.

Der vil være fælles opvarmning inden start.

Omklædning:

Der er mulighed for bad og omklædning på Middelfart Stadion, men det henstilles, at så mange som muligt klæder om hjemme, således at der er plads til udenbys deltagere i omklædningsrummene. Der er mulighed for værdiopbevaring.

Forplejning:

Der uddeles læskedrikke og vand til alle deltagere, når de kommer i mål. På 6 km vil der være væskedepot ved Søbadet. På 9,6 km vil der være væskedepot ved Galsklint og Søbadet. Ved ankomst til målområdet uddeles frugt.

Diplom:

Alle der gennemfører KONGEBROLØBET vil kunne downloade deres diplom i PDF-format. 

Gode råd inden starten:

Varm grundigt op inden starten. Deltag ikke hvis du føler dig sløj eller lige har været syg. Konkurrer kun med dig selv. Spis frokost senest 3 timer før løbet. Drik rigeligt med væske nogle timer før løbet. Husk, du løber på eget ansvar.

På gensyn lørdag den 9. september 2017 - Underholdning fra kl. 12:00, børneløbet starter kl. 14:00 og første start går præcis kl. 15:00. Så kom i god tid og vær med til at fejre 9,6 km rutens 40 års jubilæum!

Relaterede Events

Kongebroløbet 2018

Grupper

Run2u.dk