Select your language:
|
COVID-19 situationen lige nu gør, at vi har enkelte Corona tilpasninger i vores Crossløbs-serie. Disse forhold vil blive vurderet fra løb til løb, i forhold til restriktioner på løbsdagen, så det er vigtigt du søger information her på siden, under beskrivelse af løbene eller på vores Facebook side: Crossløbs-serie Sydøstjylland
Crossløb for dig der vil udfordres på puls, underlag og bakker. Du får et mål med din løbetræning hele vinteren, og bevarer motivationen og konditionen i den mørke og kolde tid. Crossløbs-serie Sydøstjylland består af 7 løb, der arrangeres af og afvikles hos 7 forskellige foreninger i perioden 6. november 2021 - 12. marts 2022.
Ved crossløb får du udfordret din teknik og kondition som løber. Distancerne er ikke længere, end alle kan være med – børn og voksne. Vi er væk fra asfalten, og underlaget kan variere fra græs over skovstier til mudder eller andet spændende underlag, og der kan også være skønne bakker, der er med til at give løbene en ekstra twist.
I vores crossløbs-serie er ruterne forskellige, både med hensyn til underlag, højdemeter og variation. Vi lover dig, at du vil opleve et absolut minimum af asfalt. Så blandt de 7 løb, vil du helt sikkert få din egen favorit. Fra vores evaluering, kan vi se at den rute nogle synes er den fedeste, har andre angivet som den kedeligste rute. Så derfor prøver vi at lave noget for enhver smag!
Crossløbs-serien er for alle, både den almindelige motionist, som ikke har fokus på at vinde og løberen, som løber for at få en god placering på resultatlisten.
I crossløbs-serien samler du point i hvert løb, men du behøver ikke at deltage i alle 7 løb. Tilmeld dig hele serien, også selv om du ikke kan deltage i et enkelt eller to løb. Det kan betale sig!
Foruden en individuel konkurrence er der også en holdkonkurrence, se mere under regler. Vil I deltage i denne, er det vigtigt, at alle tilmelder sig i foreningens (holdets) navn. Du kan ikke skifte klub undervejs, så det er vigtigt, at du får informationen med fra starten af. Så er du nemlig med til at samle point til jeres hold. Efter de 7 løb tælles pointene sammen, og vi kårer de 3 bedst placerede foreninger (hold).
Kom og vær med – og oplev den gode stemning blandt andre løbeglade – selv når efterårsregnen eller sneen dækker landskabet.
Tryk på klubnavn og kom direkte til beskrivelse af løbet (beskrivelse er på siden ca. 1 mdr. før løbet).
Lørdag 6. november | Fredericia Løbeklub | Klubhuset, Fredericia Idrætscenter, Vestre RIngvej 100, 7000 Fredericia |
Lørdag 27. november | Vejle Idrætsforening | Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle |
Lørdag 11. december | Horsens Orienteringklub | Klubhuset, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens |
Lørdag 15. januar | Juelsminde Runners | Hellebjerg Idrætsefterskole, Jens Engbjergs Allé, 7130 Juelsminde |
Lørdag 5. februar | Taulov Motion | Skærbæk Strandpark, Brandsøvej 35, 7000 Fredericia |
Lørdag 26. februar | Kolding KFUM Atletik & Motion | Trailcenter Seest - Hylkedal, Holbergsvej 50, 6000 Kolding |
Lørdag 12. marts | HLLH | By Hallen, Østerled 8, Hedensted |
I tilfælde af en aflysning, har vi den 19. marts 2022 som reservedato. Mere information såfremt dette bliver nødvendigt.
Se reglerne punkt 8 – regler for aflysning.
Beskrivelse af de enkelte løb finder du her på siden - senest 3 uger før løbet afholdes.
Første start 12.00 - dernæst 12.04 & 12.30
Drenge / piger indtil 13 år (grøn start) | 1 omgang (ca. 2,5 km) | Start kl. 12.04 |
Drenge / piger 14 – 15 år (rød start) | 2 omgange (ca. 5 km) | Start kl. 12.00 |
Kvinder 16 - 80+ (rød start) | 2 omgange (ca. 5 km) | Start kl. 12.00 |
*** Kvinder 16 - 69 (sort start) | 3 omgange (ca. 7,5 km) | Start kl. 12.30 |
Mænd 16 - 69 år (sort start) | 3 omgange (ca. 7,5 km) | Start kl. 12.30 |
***Mænd 16 - 69 år (rød start) | 2 omgange (ca. 5,0 km) | Start kl. 12.00 |
Mænd 70 år og ældre (rød start) | 2 omgange (ca. 5 km) | Start kl. 12.00 |
Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december 2021, se mere under regler, punkt 2.
*** Åbne klasser
Der er åben klasse for hhv. kvinder og mænd, der ønsker at løbe en anden distance, end deres aldersgruppe normalt indplacerer dem i:
Kvinder 16 – 69 år; 3 omgange; Sort start
Mænd 16 – 69 år; 2 omgang; Rød start
Løbere, der ønsker at løbe i disse 2 klasser, konkurrerer i den åbne klasse for hhv. kvinder og mænd. De konkurrerer dermed ikke i deres respektive aldersgruppe.
DER KAN IKKE SKIFTES UNDERVEJS I SÆSONEN.
Rød og sort startgruppe
275 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest søndag 24. oktober – herefter er prisen 400 kr.
Enkelt løb: 80 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 100 kr.
Grøn startgruppe
150 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest søndag 24. oktober – herefter er prisen 250 kr.
Enkelt løb: 60 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 80 kr.
* Du bliver ikke pålagt yderligere tilmeldingsgebyr – det er inkl. i prisen.
Der løbes med startnummer med chip og rygnummer med aldersklasse-markering (krav).
Startnummer er personligt – det må IKKE overdrages til andre!
Start- og rygnummer skal bruges til alle løb – så husk at gemme dit startnummer.
Start- og rygnummer skal være synlig under løbet.
Pris for nyt startnummer: 20 kr. Pris for nyt rygnummer: 5 kr.
Betales på løbsdagen – via mobilepay. Køb af nyt nummer senest 20 minutter før løbsstart.
Du kan tilmelde dig online helt frem til kl. 11.30 på løbsdagen, via dette link: Åbner uge 36
Vi vil opfordre til, at du tilmelder dig inden ankomsten til det enkelte løb. Eftertilmelding på stedet, vil være online fra pc, hvor du selv indtaster og betaler med kreditkort. Så gør det endelig hjemmefra!
Her vil du 3 uger før det enkelte løb kunne se en beskrivelse af rute, toilet og omklædnings faciliteter, parkering mv.
Ved tilmeldingen kan du også vælge om du vil have disse informationer tilsendt ca. 3 dage før løbet.
Informationerne vil også være tilgængelig på vores Facebookside: Crossløbs-serie Sydøstjylland
1. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Fredericia
Vært: Fredericia Løbeklub, Vestre Ringvej 100. Lige ved siden af Monjasa Park fodboldstadion
Vi udleverer startnumre fra kl. 11.00 - kom i god tid i forhold til dit starttidspunkt. Der er mange der skal have udleveret startnummer.
Fra kl. 11.00 - 11.45 udleveres primært rød & grøn start. Fra 11.45 - 12.20 udleveres primært sort start.
Start og mål er kun 100 m fra Fredericia Løbeklubs klublokaler. Ruten er på grusstier og -veje. En omgang er 2,5 km og du vil møde 3 stigninger, samlet 53 højdemetre pr. omgang.
Ruten kan løbes med både trailsko og almindelige løbesko.
Er du atletikudøver anbefaler vi at du ikke bruger dine pigsko (atletik-pigsko), da underlaget er forholdvis hårdt (afhænger dog af vejret).
Link til rute på Garmin Connect: https://connect.garmin.com/modern/course/80600669
2. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Vejle
Vært: Vejle IF
Bemærk: Der er krav om coronapas for alle på 15 år og opad, hvis du skal være i klublokalet på 1. sal, da dette sidestilles med et cafeterie.
Toilet og omklædningforhold er OK uden Coronapas. Vi beder jer dog alle om at tage hensyn, og undgå at være for mange i de enkelte rum.
Start og mål er på løbebanerne på Vejle Atletik Stadion og ruten er GPS opmålt til 2,53 km. Du får 54 højdemeter pr. runde, på en super smuk og kuperet rute, som giver deltagerne en spændende dag i Nørreskoven.
Ruten kan løbes med både trailsko og almindelige løbesko. Er du atletikudøver anbefaler vi at du ikke bruger dine pigsko (atletik-pigsko), da underlaget er forholdvis hårdt (afhænger dog af vejret). Ved start og mål løbes cirka 200 meter på kunststofbane. Resten af ruten er på brede grusstier og skovstier.
Du kan se lidt stemningsbilleder fra ruten er: Relive 'Cross ruten 2021'
3. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Horsens
Vært: Horsens Orienteringsklub
Bemærk: Der er krav om coronapas for alle på 15 år og opad, skal ind i lokalet i klubhuset - før eller efter løbet. Lokalet er ikke så stort, så tag hensyn til hinanden.
Der er ingen omklædning & bad, da rummene er for små. Toilet er mulig uden coronapas.
Salg af forplejning er udendørs - og vi håber I vil støtte om om klubben.
Du møder ikke op hvis du ikke er frisk eller har symptomer på Corona - og vil viser hensyn overfor hinanden.
Sammen gør vi det til en god oplevelse at løbe cross :-)
Start og mål er ca. 400 meter fra Horsens Orienteringsklubs klubhus. Hele ruten løbes på skovstier, og vi starter på en god bred skovsti. Efter ca. 500 m indsnævres stien kort, inden vi løber ned langs Bygholm Sø. Der er et godt mellemstykke på ca. 1,5 km i kuperet terræn på god skovsti, og dernæst løbes der ca. 200 meter ad smal ridesti. De sidste 300 meter på runden er på en god bred skovsti. Ruten er på ca. 2,5 km, og på én runde møder du stigninger på i alt 30 højdemetre.
Trafik info
Der er vejarbejde på Schüttesvej ved Bygholm Sø østlige ende.
Derfor er Åbjergsskovvej lukket ved Schüttesvej. Lovbyvej ved Schüttesvej kan være spærret, dog ikke fast.
4. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Juelsminde.
Vært: Juelsminde Runners
Da Hellebjerg Idrætsefterskole har fået aflyst deres skiferie, er der lukket for al indendørs adgang på efterskolen.
Så bemærk at noget foregår ved Juelsminde Hallerne - og vi desærre ikke kan tilbyde indendørs hygge før og efter løbet.
Ved Juelsminde Hallerne - på bagsiden i forhold til hovedindgangen finder du:
Udendørs nummerudlevering, rettelser og køb af nyt startnummer (hvis du har mistet det) og toiletter.
Start og mål er på Hellebjerg Idrætsefterskole Stadion.
HUSK - mundbind som skal bruge i forbindelse med toiletter ved Juelsminde Hallerne
Ruten er i naturskønt område, og en runde er ca. 2,5 km med 45 højdemeter. Underlaget er varieret, du vil opleve kunststof/asfalt grus græs og skovbund.
RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,0 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,50 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,50 km)
5. løb Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted ved Skærbæk Strandpark.
Kig godt på kortene, så du er et godt overblik over forholdene til løbet den 5. februar.
6. løb Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Kolding
Se forholdene i og ved trailcenteret i denne lille video: https://my.matterport.com/show/?m=fwC6SnCsobB
Ruten i Kolding er denne sæsons største nyhed, løbet er flyttet ud i det flotte Hylkedal, hvor Trailcenter Seest og Kolding KFUM Atletik & Motions nye stadion er beliggende.
Den nye rute i Hylkedal er en god blanding af græs, stier og trapper. Vi starter bag Trailcentret og løber på græs hen til stien, hvor vi skal nedad trapper og igennem en chikane før vi skal til venstre af Birkemusstien (singletrack), derefter til højre over den nye klimasikringsdæmning for at løbe til venstre langs Seest Mølleå for så at løbe op til Trailcentret igen.
Langs Holbergvej løbes der der på græskanten langs vejen. Der er dog enkelt passage på asfalt på ruten. På en runde får du fornøjelsen af 35 højdemetre.
Ved parkering på vejene omkring Seest Boldpark / Trailcenteret, sørg for at parkere til mindst mulig
gene for beboerne i området. Og sørg for der kan komme evt. brandbiler og ambulance forbi.
7. løb Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Hedensted
Lørdag 12. marts kl. 12.00
Ruten er ny i forhold til tidligere. En runde er 2,50 km og byder på 55 højdemeter.
Der er ingen asfalt på ruten. Løbet gennemføres på grus/stenmel sti, skovsti henholdsvis tør og ret fugtig. Turen afsluttes på græsstigning op mod mål.
Ruten starter småkuperet på en god sti. Efter 1 km svinges til højre og der kommer et stejlt nedløb på 20 meter. Efter et fladt stykke på 200 meter, stiger ruten de næste 500 meter. Efter et kort forholdsvis flad stykke kommer der en stigning på 100 meter. Derefter er der nedløb på 300 meter efterfulgt af et fladt stykke på 500 meter inden der kommer en kraftig stigning de sidste 100 meter
Der må ikke parkeres på vejene ved startomårdet / og ingen parkeringmuligheder. Så hold ved By Hallen, og gå/løb ud til starten
Gældende regler Crossløbs-serie DGI Sydøstjylland 2021-2022
1. Den Sydøstjyske Crossløbs-serie afvikles hvert år i perioden oktober – marts. Serien består af syv løb, som udgangspunkt afvikles de første 3 før jul og de sidste 4 efter nytår. Afviklingsplanen for den kommende sæson udsendes senest 1½ måned før 1. løb.
Alle kan deltage i Crossløbs-serien, og har mulighed for at vinde den individuelle konkurrence.
For at deltage i holdkonkurrencen skal deltagerne være tilmeldt i holdets navn. Et hold kan fx være en forening (løbeklub, idrætsforening eller anden type forening), firma, skole, familie eller anden sammensætning.
En løber kan kun være tilmeldt på ét hold, og der kan IKKE skiftes hold/klub undervejs i crossløbs-serien.
2. Aldersgrupper
Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december, i det år hvor serien afvikles (2021) * som anført nedenfor:
Drenge/piger | Indtil 7 år | 2014 - |
Drenge/piger | 8-9 år | 2012 - 2013 |
Drenge/piger | 10-11 år | 2010 - 2011 |
Drenge/piger | 12-13 år | 2008 - 2009 |
Drenge/piger | 14-15 år | 2006 - 2007 |
Mænd/kvinder | 16-19 år | 2002 - 2005 |
Mænd/kvinder | 20-29 år | 1992 - 2001 |
Mænd/kvinder | 30-34 år | 1987 - 1991 |
Mænd/kvinder | 35-39 år | 1982 - 1986 |
Mænd/kvinder | 40-44 år | 1977 - 1981 |
Mænd/kvinder | 45-49 år | 1972 - 1976 |
Mænd/kvinder | 50-54 år | 1967 - 1971 |
Mænd/kvinder | 55-59 år | 1962 - 1966 |
Mænd/kvinder | 60-64 år | 1957 - 1961 |
Mænd/kvinder | 65-69 år | 1952 - 1956 |
Mænd/kvinder | 70+ år | - 1951 |
* Eksempel på indplacering i aldersgruppe:
Er du 39 år den 31. december 2021 deltager du i klassen 34-39 år.
Er du fyldt 40 år den 31. december 2021 deltager du i klassen 40-44 år.
3. Distancer:
Drenge/piger indtil 13 år | 1 omgang (ca. 2,5 km) | Grøn start |
Drenge / piger 14-15 år | 2 omgange (ca. 5 km) | Rød start |
Kvinder 16-70+ år | 2 omgange (ca. 5 km) | Rød start |
* Kvinder 16-69 år | 3 omgange (ca. 7,5 km) | Sort start |
Mænd 16-69 år | 3 omgange (ca. 7,5 km) | Sort start |
* Mænd 16-69 år | 2 omgange (ca. 5 km) | Rød start |
Mænd 70 år og ældre | 2 omgange (ca. 5 km) | Rød start |
* Åbne klasser:
Der er åben klasse for hhv. kvinder og mænd, der ønsker at løbe anden distance, end deres aldersgruppe normalt indplacerer dem i:
Kvinder 16-69 år 3 omgange Sort start
Mænd 16-69 år 2 omgang Rød start
Løbere, der ønsker at løbe i disse 2 klasser, konkurrerer i den åbne klasse for hhv. kvinder og mænd. De konkurrerer dermed ikke i deres respektive aldersklasse (se evt. punkt 2 for aldersklasser).
Der kan IKKE skiftes klasse undervejs.
4. Tilmelding m.m.
4.1 Tilmelding sker via www.run2u.dk. Tilmelding kan ske til hele crossløbs-serien, eller til enkelt løb.
4.2 Startnumre: Hver tilmeldt løber får tildelt et startnummer samt rygnummer med aldersklasse-markering. Løberne beholder det tildelte start- og rygnummer i alle løb.
Den enkelte løber er selv ansvarlig for at medbringe såvel start- og rygnummer ved hvert løb. Det er ikke tilladt at folde eller ændre på størrelsen af startnummeret.
En løber, der kommer i mål uden startnummer, får ikke sin tid registreret.
Manglende aldersklasse-markering kan få betydning ved behandling af protester.
Startnummer er strengt personligt – og må ikke overdrages til en anden. Dette pga. pointgivning i den samlede crossløbs-serie.
Startnumrene har følgende farver:
- grønt startnummer = alle løbere, der løber 1 omgang
- rødt startnummer = alle løbere, der løber 2 omgange
- sort startnummer = alle løbere, der løber 3 omgange
5. Afvikling:
5.1 Resultater og pointgivning: Ud fra placering opnår du følgende point i din klasse:
1 70 point
2 64 point
3 58 point
4 53 point
5 50 point
6 48 point
7 46 point
8 44 point
9 42 point
10 41 point
11 40 point osv. ned til 1 point. Er der mere end 50 i en gruppe får resten 1 point.
5.1.2 Placering og protest
I tilfælde hvor chippen giver en placering, som er dårligere end den visuelle, er det løberen selv som skal gøre cross-udvalget opmærksom på dette.
5.1.3 Protest
Protesten skal indsendes senest 24 timer efter løbet til sydoestjylland@dgi.dk, protesten behandles af cross-udvalget.
Ved sidste løb skal protest afgives senest kl. 14.00, således protesten kan behandles inden præmieoverrækkelsen.
5.2 Præmier:
5.2.1 Individuel konkurrence:
Der er præmier til nr. 1, 2 og 3 i alle aldersklasser samt i de 2 åbne klasser, kvinder 16-69 år (3 omgange) og mænd 16-69 år (2 omgange).
Ved rød og sort start, skal der være minimum 5 løbere i en aldersgruppe inden 2. præmie uddeles. Og minimum 10 løbere inden 3. præmie uddeles. Ved grøn start uddeles 2. og 3. præmie uanset antal deltagere i aldersgruppen.
Vinderen er den, der har flest point sammenlagt i 5 ud af 7 løb. De 5 bedste løb tæller. For at komme i betragtning til præmie skal man gennemføre mindst 3 løb.
I tilfælde af pointlighed mellem to løbere afgøres placeringen på grundlag af følgende prioritering:
5.2.2 Holdkonkurrence:
Gennem hele serien sammentælles pointene fra alle løbere på holdet (foreningen). De 10 løbere på holdet, som samlet opnår flest point, tæller med i holdkonkurrencen. Holdet dannes automatisk på baggrund af resultatlisten, og en forening har derfor kun 1 hold a 10 løbere, som tæller med, uanset hvor mange deltagere man stiller med.
Har holdet færre end 10 løbere, tæller alle løbernes point med.
Efter alle 7 løb tælles pointene sammen fra holdets (foreningens) 10 bedst placerede løbere. Point fra alle 7 løb tæller med.
Ved pointlighed afgøres placeringen på grundlag af:
Resultatlisten for holdkonkurrencen viser kun hold med minimum 4 løbere.
6. Praktiske oplysninger:
6.1 Resultatliste vil kunne ses på Run2u.dk
6.2 På Run2u.dk, Crossløbs-seriens facebookside samt via mail, informeres før hvert løb om rute, start- og målområde, mulighed for køb af forplejning mv.
7. Forenings- / holdskifte
Foreningsskifte / holdskifte under en igangværende crossløbs-serie kan ikke lade sig gøre.
8. Regler for aflysning
Løbet aflyses, hvis DMI eller politiet varsler, at al unødvendig udkørsel i området omkring løbet frarådes, eller hvis vejrforholdene på stedet gør, at det er farligt at gennemføre løbet, fx storm, kraftig isslag eller snestorm. En evt. aflysning varsles på løbets hjemmeside og facebook-side senest 3 timer før løbsstart. Da evt. aflysning skyldes force majeure, refunderes deltagergebyret ikke. Løbet vil så vidt muligt blive afviklet på et andet tidspunkt, der er fastsat en reservedato den 19. marts 2021.
Ved aflysning som følge af COVID-19 vil deltagerne få pengene retur i forhold til antal gennemførte løb. Pengene vil først blive tilbagebetalt efter crossløbs-sæsonen afslutning, da vi først da kan vide hvor mange løb der ikke har kunnet gennemføres.