Select your language:
 
Select your language
Arrangør
Tidtager
Betalingsbehandler
Relaterede Events
Grupper
Kirsten Kofoed
Idrætskonsulent Løb

DGI Sydøstjylland | Direkte 79 40 44 11 | 29 21 63 71
Langmarksvej 45 | 8700 Horsens

kirsten.kofoed@dgi.dk
run2u.dk
ib@run2u.dk
http://www.run2u.dk
Dan Rider ApS
Grøftebjergvej 29
DK 5492 Vissenbjerg
CVR 26719127
race@danrider.dk
02.02.2019 | Fredericia, Denmark
Crossløbs-serie Sydøstjylland 18/19

Crossløbs-serie for alle - børn og voksne

Crossløb for dig der vil udfordres på puls, underlag og bakker. Du får et mål med din løbetræning hele vinteren, og bevarer motivationen og konditionen i den mørke og kolde tid.

Crossløbs-serie Sydøstjylland består af 7 løb, der arrangeres af og afvikles hos 7 forskellige foreninger i perioden 3. november 2018 - 23. februar 2019. De 7 foreninger er Taulov Motion, Juelsminde Runners, HLLH, Horsens Orienteringklub, Vejle IF, Fredericia Løbeklub og Kolding KFUM Atletik & Motion.

Hvad er crossløb?

Ved crossløb får du udfordret din teknik og kondition som løber. Distancerne er ikke længere, end alle kan være med – børn og voksne. Vi er væk fra asfalten, og underlaget kan variere fra græs over skovstier til mudder eller andet spændende underlag, og der kan også være skønne bakker, der er med til at give løbene en ekstra twist.

I vores crossløbs-serie er ruterne forskellige, både med hensyn til underlag, højdemeter og variation. Vi lover dig, at du vil opleve et absolut minimum af asfalt. Så blandt de 7 løb, vil du helt sikkert få din egen favorit. Fra vores evaluering, kan vi se at den rute nogle synes er den fedeste, har andre angivet som den kedeligste rute. Så derfor prøver vi at lave noget for enhver smag!

Crossløbs-serien er for alle, både den almindelige motionist, som ikke har fokus på at vinde og løberen, som løber for at få en god placering på resultatlisten.

I crossløbs-serien samler du point i hvert løb, men du behøver ikke at deltage i alle 7 løb. Tilmeld dig hele serien, også selv om du ikke kan deltage i et enkelt eller to løb. Det kan betale sig!

Foruden en individuel konkurrence er der også en holdkonkurrence, se mere under regler. Vil I deltage i denne, er det vigtigt, at alle tilmelder sig i foreningens (holdets) navn. Du kan ikke skifte klub undervejs, så vigtig du får informationen med fra starten af. Så er du nemlig med til at samle point til jeres hold. Efter de 7 løb tælles pointene sammen, og vi kårer de 3 bedst placeret foreninger (hold).

Kom og vær med – og oplev den gode stemning blandt andre løbeglade – selv når efterårsregnen eller sneen dækker landskabet.


Løbsdatoer og sted 

Tryk på klubnavn og kom direkte til beskrivelse af løbet (beskrivelse er på siden ca. 1 mdr. før løbet).

Lørdag 3. november Kolding KFUM Atletik og Motion  
Lørdag 23. november HLLH Rindbækvej 6, 8722 Hedensted (Hedensted Golfklub)
Lørdag 8. december Horsens Orienteringsklub Klubhuset, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens
Lørdag 5. januar Vejle IF  
Lørdag 19. januar Juelsminde Runners Hellebjerg Idrætsefterskole, Jens Engbjergs Allé, 7130 Juelsminde
Lørdag 2. februar Taulov Motion Brandsøvej 35, 7000 Fredericia (Skærbæk Strandpark)
Lørdag 23. februar Fredericia Løbeklub Klubhuset, Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia

I tilfælde af en aflysning, har vi den  som reservedato. Mere information såfremt dette bliver nødvendigt.
Se reglerne punkt 8 – regler for aflysning.

 

Distance & Tid

NYT STARTTIDSPUNKT - FØRSTE START KL. 12.00

Drenge / piger indtil 13 år (grøn start) 1 omgang (ca. 2,5 km) Start kl. 12.04
Drenge / piger 14 – 15 år (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 12.00
Kvinder 16 - 80+ (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 12.00
*** Kvinder 16 - 69 (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km) Start kl. 12.30
Mænd 16 - 69 år (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km) Start kl. 12.30
***Mænd 16 - 69 år (rød start) 2 omgange (ca. 5,0 km) Start kl. 12.00
Mænd 70 år og ældre  (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 12.00

 

*** Åbne klasser
Der er åben klasse for hhv. kvinder og mænd, der ønsker at løbe en anden distance, end deres aldersgruppe normalt indplacerer dem i:
Kvinder 16 – 69 år; 3 omgange; Sort start
Mænd 16 – 69 år; 2 omgang; Rød start
Løbere, der ønsker at løbe i disse 2 klasser, konkurrerer i den åbne klasse for hhv. kvinder og mænd. De konkurrerer dermed ikke i deres respektive aldersgruppe.
Der kan IKKE skiftes klasse undervejs.

Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december 2018, se mere under regler, punkt 2.

 

Priser  - inkl. tilmeldingsgebyr*

Rød og sort startgruppe
275 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest søndag 21. oktober – herefter er prisen 400 kr.
Enkelt løb: 80 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 100 kr.

Grøn startgruppe
150 kr. for hele serien (7 løb) ved tilmelding senest søndag 21. oktober – herefter er prisen 250 kr.
Enkelt løb: 60 kr. pr. løb indtil fredag før løbet kl. 23.59 – herefter er prisen 80 kr.

* Du bliver ikke pålagt yderligere tilmeldingsgebyr – det er inkl. i prisen. 

 

Der løbes med startnummer med chip og rygnummer med aldersklasse-markering (krav).
Startnummer er personligt – det må IKKE overdrages til andre!
Start- og rygnummer skal bruges til alle løb – så husk at gemme dit startnummer.

Pris for nyt startnummer: 20 kr. Pris for nyt rygnummer: 5 kr.
Betales på løbsdagen – gerne kontant, ellers mobilpay. Køb af nyt nummer senest 20 minutter før løbsstart.

 

Tilmeldingsfrist 

Når du tilmelder dig, skal du udfylde de påkrævede felter og vælge hvilken rute du vil deltage i. Tryk fortsæt og du kommer til betaling. Når du har betalt, vil du modtage en bekræftelsesmail. Og du vil fremgå af deltagerlisten. Der kan betales med kreditkort.

Du kan tilmelde dig online helt frem til 20 minutter før løbsstart.
Vi vil opfordre til, at du tilmelder dig inden ankomsten til det enkelte løb. Eftertilmelding på stedet, vil være online fra pc, hvor du selv indtaster og betaler med kreditkort. Så gør det endelig hjemmefra!

 

Praktisk info


 

Beskrivelse af de enkelte løb

1. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Kolding

Vært: Kolding KFUM Atletik og Motion

For dem der var med i sidste sæson, er ruten kendt. Ruten er dog forbedret. Der er kun modløb på brede stier (med 1,5 m i hver retning). Et par nye sløjfer med græsunderlag erstatter det smalle stykke med modløb. Bla. omkring skolens legeplads!

Underlaget er ral/småsten ca. 75 % af ruten, asfalt forekommer kun i start/mål og ved passage af stier (ca. 2 meter ad gangen), resten af ruten er græs.

Ruten er velegnet til cross-sko og løbesko med grov sål-profil. 

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,0 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,50 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,50 km)


 

Profil.

 

2. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Hedensted.

Vært: HLLH

Video af ruten kan du se herhttps://youtu.be/9G8f_DSRFgc 

Start og mål er 50 meter fra stævnekontoret. Ruten løbes på småkuperede grusveje 1100 meter. Derefter skovstier og græsstier de næste 1000 meter, hvor ruten bliver kuperet og hvor der er stigningsprocenter på op 15%. Så kommer 15 meter skovbund efterfulgt af ujævn skovsti, med lidt grene og sten i bunden. De sidste 200 meter på runden er på en god bred grusvej. 
 
Ruten er velegnet til cross-sko eller lignende. Der er ikke asfalt på ruten. 
 

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (4,94 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (2,47 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (7,41 km)

 

3. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Horsens.

Vært: Horsens Orienteringsklub

Start og mål er ca. 400 meter fra Horsens Orienteringsklubs klubhus. Hele ruten løbes på skovstier, og vi starter på en god bred skovsti. Efter ca. 500 m indsnævres stien kort, inden vi løber ned langs Bygholm Sø. Der er et godt mellemstykke på ca. 1,5 km i kuperet terræn på god skovsti, og dernæst løbses der ca. 200 meter ad smal ridesti. De sidste 300 meter på runden er på en god bred skovsti. Ved mål vil der være mulighed for at få et krus vand.

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,0 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,5 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,50 km)

 

 

4. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Vejle

Vært: Vejle Idrætsforening

Vær opmærksom på, at orienteringsklubben har et arrangement i klubhuset samme dag, så der vil være mere trængsel i omklædningsrummene end normalt. Desuden vil hyggen efter løbet foregå i ”VB-museet”, som ligger til venstre, når man kommer op på 1. sal.

Starten er lige ved Vejle Atletik Stadion, og ruten er GPS opmålt til 2,50 km. Du får 64 højdemeter pr. runde, på en super smuk og kuperet rute, som giver deltagerne en spændende dag i Nørreskoven. Ved start og må løbes cirka 200 meter på asfalt. Resten af ruten er på grusstier og skovstier.

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,0 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,5 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,50 km)

 

 

 

 

 

 

5. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted i Juelsminde.

Vært: Juelsminde Runners
Vær opmærksom på, at i år er al aktivitet samlet på Hellebjerg Idrætsefterskole!

Start og mål er på Hellebjerg Idrætsefterskole Stadion.
Ruten er i naturskønt område, og en runde er ca. 2,5 km med 45 højdemeter. Underlaget er varieret, du vil opleve kunststof/asfalt grus græs og skovbund

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,0 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,50 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,50 km)


 

 

6. løb i Crossløbs-serie Sydøstjylland finder sted ved Skærbæk Strandpark.

Vært: Taulov Motion

Igen i år har vi samlet løb og efterfølgende hygge i det naturskønne område ved Skærbæk Strandpark.  Desværre kan der være lidt gang fra parkeringspladserne rundt i byen og til området, men orientere jer på kortene og tag den korteste rute, der er max ca. 500 meter at gå (se kort).

Selve løbet tager udgangspunkt på plænen ved Strandparken, Brandsøvej 35 (ved restaurant Strandparken)

På ruten får du lov at prøve kræfter med mange forskellige underlag. Der er græsmarker med brede spor, der er trapper, sand, mudder, lidt asfalt, brosten, skovbund, brede skovstier og single trail-spor. En omgang giver 47 højdemeter, så der er skønne bakker undervejs:-)

Vi starter hårdt ud med at løbe op ad bakke på græs. På toppen af bakken kan du nyde den skønne udsigt, mens du får pulsen ned. Herefter kommer en lidt fladere strækning på asfalt, græs og brosten til at få syren ud af benene, inden turen igen går ind i skoven og ned mod vandet, hvor du skal på stranden. Ruten forsætter op af de ”100 trin” og en tur rundt i skoven, inden det igen går ned ad bakken på den bløde skovbund. Herefter et flat stykke langs vandet inden du skal op i himlen på plænen og ud på endnu en tur eller løbe i mål ...

Efter løbet vil der være mulighed for hygge i husene ved kajakklubben Brandsøvej 33C, hvor du kan købe kage, the, varm cacao og kaffe. I samme område finder du nummerudlevering og eftertilmelding før løbet. Der er også her mulighed for at skifte tøj, men desværre er der ikke mulighed for bad.

Der er ca. 200 m til start- og målområdet fra husene. (se kort)

Bemærk, der kan ikke køres ned til kajakklubben. Du skal benytte de parkeringsmuligheder vi har angivet på kortet.
Adresse for start / mål er: Brandsøvej 35, 7000 Fredericia

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 4,7 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,35 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,05 km)

 

Her kan du se, hvor du finder omklæding, start/målområde og toiletter. 

 

Parkering:
Hjælp os alle, ved ikke at parkere de 2 steder, hvor løberuten er:-)

 

 

 

7. løb i Crossløbs-serie DGI Sydøstjylland finder sted i Fredericia.

Vært: Fredericia Løbeklub

Der er stumpe og kræmmermarked i Fredericia Idrætscenter samme dag (med op til 8000 gæster) - derfor skal du beregne ekstra tid til parkering, og måske kommer du til at parkere en smule væk fra Fredericia Idrætscenter. Kommer du fra nord - vil vi anbefale dig at køre ad motortrafikvejen fra Vejle, og via Egeskovvej til Vestre Ringvej, når du ankommer - og evt. fylde bilerne op med skønne løbevenner:-)
 

VIGTIGT: DU SKAL HAVE RENE SKO PÅ TIL PRÆMIEOVERRÆKKELSEN - SÅ MEDBRING SKIFTESKO 

Start og mål er kun 100 m fra Fredericia Løbeklubs klublokaler. Ruten er på grusstier og -veje, et stykke med græs og mulighed for mudder på skoene. En omgang er 2,5 km og du vil møde 3 stigninger, samlet 53 højdemetre pr. omgang. Ruten kan løbes med både trailsko og almindelige løbesko. Vi anbefaler ikke pigsko (atletik-pigsko), da underlaget er forholdvis hårdt (afhænger dog af vejret).

RØDE (12:00) numre løber 2 runder (ca. 5,1 km), GRØNNE (12:04) numre løber 1 runde (ca. 2,55 km), SORTE (12:30) numre løber 3 runder (ca. 7,65 km)

 

 

Gældende regler Crossløbs-serie DGI Sydøstjylland

1.  Den sydøstjyske Crossløbs-serie afvikles hvert år i perioden oktober – marts. Serien består af syv løb, som udgangspunkt afvikles de første 3 før jul og de sidste 4 efter nytår. Afviklingsplanen for den kommende sæson udsendes senest 1½ måned før 1. løb.

Alle kan deltage i Crossløbs-serien, og har mulighed for at vinde den individuelle konkurrence.
For at deltage i holdkonkurrencen skal deltagerne være tilmeldt i holdets navn. Et hold kan fx være en forening (løbeklub, idrætsforening eller anden type forening), firma, skole, familie eller anden sammensætning. En løber kan kun være tilmeldt på ét hold, og der kan IKKE skiftes hold/klub undervejs i crossløbs-serien.

 

2.    Aldersgrupper
Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december, i det år hvor serien afvikles (2017) * som anført nedenfor:

Drenge/piger Indtil 7 år 2011 - senere
Drenge/piger 8-9 år 2009 - 2010
Drenge/piger 10-11 år 2007 - 2008
Drenge/piger 12-13 år 2005 - 2006
Drenge/piger 14-15 år 2003 - 2004
Drenge/piger 16-19 år 1999 - 2002
Mænd/damer 20-29 år 1989 - 1998
Mænd/damer 30-34 år 1984 - 1988
Mænd/damer 35-39 år 1979 - 1983
Mænd/damer 40-44 år 1974 - 1978
Mænd/damer 45-49 år 1969 - 1973
Mænd/damer 50-54 år 1964 - 1968
Mænd/damer 55-59 år 1959 - 1963
Mænd/damer 60-64 år 1954 - 1958
Mænd/damer 65-69 år 1949 - 1953
Mænd/damer 70+ år 1948 og før

* Eksempel på indplacering i aldersgruppe:
Er du 39 år den 31. december 2018 deltager du i klassen 34 – 39 år.
Er du fyldt 40 år den 31. december 2018 deltager du i klassen 40 – 44 år.

 

3.    Distancer:

Drenge / piger indtil 13 år (grøn start) 1 omgang (ca. 2,5 km)
Drenge / piger 14 – 15 år (rød start) 2 omgange (ca. 5 km)
Kvinder 16 - 80+ (rød start) 2 omgange (ca. 5 km)
*** Kvinder 16 - 69 (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km)
Mænd 16 - 69 år (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km)
***Mænd 16 - 69 år (rød start) 2 omgange (ca. 5,0 km)
Mænd 70 år og ældre  (rød start) 2 omgange (ca. 5 km)

 

*** Åbne klasser
Der er åben klasse for hhv. kvinder og mænd, der ønsker at løbe en anden distance, end deres aldersgruppe normalt indplacerer dem i:
Kvinder 16 – 69 år 3 omgange  Sort start
Mænd 16 – 69 år 2 omgang  Rød start
Løbere, der ønsker at løbe i disse 2 klasser, konkurrerer i den åbne klasse for hhv. kvinder og mænd. De konkurrerer dermed ikke i deres respektive aldersgruppe.
Der kan IKKE skiftes klasse undervejs.

 

4.     Tilmelding m.m.
4.1    Tilmelding sker via www.run2u.dk. Tilmeldingen kan ske til hele crossløbs-serien, eller til enkelt løb.

4.2    Startnumre: Hver tilmeldt løber får tildelt et startnummer samt rygnummer med aldersklasse-markering. Løberne beholder det tildelte start- og rygnummer i alle løb.

Den enkelte løber er selv ansvarlig for at medbringe såvel start- og rygnummer ved hvert løb. Det er ikke tilladt at folde eller ændre på størrelsen af startnummeret.
En løber, der kommer i mål uden startnummer, får ikke sin tid registreret.

Manglende aldersklasse-markering kan få betydning ved behandling af protester.

Startnummer er strengt personligt – og må ikke overdrages til en anden. Dette pga. pointgivning i den samlede crossløbs-serie.

Startnummerne har følgende farver:

       - grønt startnummer = alle løbere, der løber 1 omgang
       - rødt startnummer = alle løbere, der løber 2 omgange                        
       - sort startnummer = alle løbere, der løber 3 omgange                             

 

5.        Afvikling:

5.1     Resultater og pointgivning: Udfra placering opnår du følgende point i din klasse: 
1   70 point
2   64 point
3   58 point
4   53 point
5   50 point
6   48 point
7   46 point
8   44 point
9   42 point
10 41 point
11 40 point osv. ned til 1 point er der mere end 50 i en gruppe får resten 1 point.

5.1.2     Placering og protest
I tilfælde hvor chippen giver en placering, som er dårligere end den visuelle, er det løberen selv som skal gøre cross-udvalget opmærksom på dette.

5.1.3     Protest
Protesten skal indsendes senest 24 timer efter løbet til sydoestjylland@dgi.dk, protesten behandles af cross-udvalget.

Ved sidste løb skal protest afgives senest kl. 14.00, således protesten kan behandles inden præmieoverrækkelsen.

 

5.2     Præmier:

5.2.1     Individuel konkurrence:

Der er præmier til nr. 1, 2 og 3 i alle aldersklasser samt i de 2 åbne klasser, kvinder 16 – 69 år (3 omgange) og mænd 16 – 69 år (2 omgange).

Ved rød og sort start, skal der skal være minimum 5 løbere i en aldersgruppe inden 2. præmie uddeles. Og minimum 10 løbere inden 3. præmie uddeles. Ved grøn start uddeles 2. og 3. præmie uanset antal deltagere i aldersgruppen.

Vinderen er den, der har flest point sammenlagt i 5 ud af 7 løb. De 5 bedste løb tæller. For at komme i betragtning til præmie skal man gennemføre mindst 3 løb.

I tilfælde af pointlighed mellem to løbere afgøres placeringen på grundlag af følgende prioritering:

  1. Placering i sidste løb.
  2. Hvis ingen af dem er med i sidste løb, er det tidligere løb der er gældende.  

5.2.2   Holdkonkurrence:

Gennem hele serien sammentælles pointene fra alle løbere på holdet (foreningen). De 10 løbere på holdet, som samlet opnår flest point, tæller med i holdkonkurrencen. Holdet dannes automatisk på baggrund af resultatlisten, og en forening har derfor kun 1 hold a 10 løbere, som tæller med, uanset hvor mange deltagere man stiller med.

Har holdet færre end 10 løbere, tæller alle løbernes point med.

Efter alle 7 løb tælles pointene sammen fra holdets (foreningens) 10 bedst placeres løbere. Point fra alle 7 løb tæller med.

Ved pointlighed afgøres placeringen på grundlag af:

  1. Flest point samlet af de 10 gældende løbere i sidste løb
  2. Flest point samlet af de 10 gældende løbere i næst sidste løb.
  3. Flest point samlet af de 10 gældende løbere i det tredje sidste løb.

Resultatlisten for holdkonkurrencen viser kun hold med minimum 4 løbere.

 

6.       Praktiske oplysninger:
6.1     Resultatliste vil kunne ses på Run2u.dk
6.2     På Run2u.dk og Crossløbs-seriens facebookside samt via mail, informeres før hvert løb om rute, start- og målområde, mulighed for køb af forplejning mv.

 

7.       Forenings- / holdskifte
Foreningsskifte / holdskifte under en igangværende crossløbs-serie kan ikke lade sig gøre.

 

8.       Regler for aflysning
Løbet aflyses, hvis DMI eller politiet varsler, at al unødvendig udkørsel i området omkring løbet frarådes, eller hvis vejrforholdene på stedet gør, at det er farligt at gennemføre løbet, fx storm, kraftig isslag, snestorm. En evt. aflysning varsles på løbets hjemmeside og facebook-side senest 3 timer før løbsstart. Da evt. aflysning skyldes force majeure, refunderes deltagergebyret ikke. Løbet vil så vidt muligt blive afviklet på et andet tidspunkt, der er fastsat en reservedato den 2. marts 2019.